Mens EU’s klassiske udviklingspolitik er under pres, mødtes ngo’er for at blive klogere på et modtræk
Originally published on Globalnyt
EU'S BISTAND: Der venter ngo’er og civilsamfundet en svær opgave, når de skal overbevise EU’s magthavere om vigtigheden af udviklings- og klimadagsordenen.
”Det her er sindssygt teknisk, men det er også politisk. Det involverer alle beslutningstagere i EU og hjemme i hovedstæderne,” indleder Valentina Barbagallo fra Global Citizen.
Hun faciliterer workshoppen Workshop on EU’s Multi-annual Financial Framework, som NGO’ernes paraplyorganisation Globalt Fokus lægger lokaler til.
Første punkt på dagsordenen er dog ikke så teknisk. Vi, omtrent 20 repræsentanter fra civilsamfundet og ngo-miljøet, skal lære dagens absolut vigtigste forkortelse: MFF: Multi-annual Financial Framework.
Betegnelsen dækker EU’s syv år lange finansielle plan, der kortlægger unionens rammesætning for, hvordan den vil bruge sine penge i den kommende strategiperiode.
Altså er MFF’en ikke et decideret budget, men snarere en plan for, hvordan midlerne prioriteres.
Vi befinder os lige nu midt i den periode, der dækker MFF’en for 2021-2027, så dagens workshop omhandler noget, der umiddelbart for mig fremstår som et lidt fjernt fremtidsscenarie: Strategiperioden for 2028-2034.
“Det her er sindssygt teknisk, men det er også politisk”
Men, understreger Barbagallo til de fremmødte, der stirrer stift på powerpointens diagrammer, de uformelle MFF-forhandlinger for 2028-2034 er allerede i fuld gang.
Pressede prioriteter
MFF’en er vigtig, fordi den guider mere end (og hold nu fast) 15 billioner kroner. Hvor og hvordan pengene bruges, er naturligvis et udpræget politisk spørgsmål.
På workshoppen står det hurtigt klart, at EU’s såkaldte ODA sjældent har været i stridere modvind end netop nu. Og, indrømmet, for undertegnede kræver det en Google-søgning under bordet, før smartphone-skærmen viser, at ODA altså betyder Official Development Aid.
Og ODA og klimapolitikken bliver i stigende grad politiseret, pointerer Barbagallo. Hun gentager flere gange, at Europas ”ekstreme” højrefløj i disse tider har momentum.
Det betyder, at EU-landene i tiltagende grad prioriter EU’s sikkerheds- og migrationsinteresser højere end udviklingsmidler og klimafinansiering. Der er simpelthen i dag færre ”ODA Champions” end tidligere, læser Barbagallo højt fra lærredet.
Allerede i den nuværende MFFs midtvejsevaluering er der skåret 15 milliarder kroner i ODA’en, og fremtidige forhandlinger lover da heller ikke just positivt for klimafinansiering og udviklingsbistand, tilføjer hun.
Læg hertil, at medlemslandene har nægtet at poste flere penge i den overordnede MFF-ramme, og at der i de kommende år forventes stigende finansiering til forsvaret af Ukraine og Europas generelle sikkerhed.
Det dystre billede forstærkes, da Barbagallo nævner, at EU nu også skal betale tilbage på det lån, unionen hentede i markedet i forbindelse med coronapandemien.
Lobbyarbejdet er begyndt
Workshoppen slutter i åben snak. Nu er fokus vendt mod de fremmødte organisationer, der tæller Red Barnet, Læger uden Grænser, Alliancen for Global Sundhed og alt derimellem.
Hvad kan de fremmødte nu stille op, spørges med store bogstaver på oplæggets sidste slide?
Valentina Barbagallo appellerer til, at de fremmødte i det kommende lobbyarbejde bør udforme narrativer, som ræsonnerer med regeringens. Og så er det en god idé, fortsætter hun, at finde ud af, hvem der sætter kursen i EU?
Altså: hvilke rådgivere og embedsmænd sidder måske nok i EU’s baggrund, men har i praktisk forstand væsentlig indflydelse på den kommende MFF? Prik dem da lige på skulderen, er budskabet.
Global Citizen, Barbagallos arbejdsplads, er ambitiøse. De vil kæmpe for at øge EU’s udviklingsbistand og klimafinansiering til mindst 200 milliarder euro i den kommende MFF.
Det bliver svært, indrømmer Barbagallo, men de fremmødte kan hjælpe. Hun præsenterer Global Citizen’s såkaldte MFF Hub, der består af fem arbejdsgrupper, alle sat i verden for at opskalere EU’s midler til udviklingsbistand og klimafinansiering.
En samlet indsats er nødvendig, hvis midler til udviklingsbistand og klimafinansiering skal øverst på EU’s agenda, lød budskabet.
Tavse Danmark
Workshoppen bliver afholdt i Globalt Fokus’ lokaler et stenkast fra Rådhuspladsen i hjertet af hovedstaden. Det ville derfor være på grænsen til blasfemisk, om ikke Danmarks MFF-prioriteter også skulle diskuteres blandt de fremmødte.
For hvordan vil Danmark egentligt påvirke EU’s finansielle arkitektur i de kommende år? Og hvor placerer Danmark sig i den dualisme, der på workshoppen så klart bliver optegnet mellem EU-landenes ”ekstreme” højrefløj og de progressive udviklings- og klimafortalere?
Der er i lokalet bred enighed om, at regeringen holder igen med information. Der bliver sågar snakket om ”manglende transparens” i udarbejdelsen af danske MFF-prioriteter.
Noget tyder i den forbindelse på, at Danmark i udviklingspolitisk forstand i øjeblikket jonglerer med enormt mange bolde.
Den 1. juli 2025 overtager Danmark formandskabet i EU, og i skrivende stund er den nye udviklingspolitiske strategi endnu ikke fremlagt. Ikke mange af workshopdeltagerne forventer at høre nyt om Danmarks MFF-prioriteter, før den udviklingspolitiske strategi er udformet.
Selvom det forventes, at strategien – som ventes offentliggjort i det sene forår – vil læne sig op ad Afrika-strategien, så lyder en opsummerende bemærkning fra en delegeret, at ”Danmark er usikker på, hvad man skal mene på udviklingsområdet.”
Der nikkes rundt om bordene.
Globalnyt har i kølvandet på workshoppen været i kontakt med Udenrigsministeriet, der i et skriftligt svar oplyser, at ”det er for tidligt at melde prioriteter ud for formandskabet. Det sker, når vi kommer tættere på. Vi forventer dog, at mange af de aktuelle dagsordener også vil fylde under dansk formandskab, blandt andet sikkerhed og forsvar, EU’s geopolitiske rolle, at sikre en stærk og konkurrencedygtig økonomi og fremme den grønne og digitale omstilling.”